Norden

Finland åbner dele af spillemarkedet: Ny spillelov og tidsplan frem mod 2027

Finlands parlament har vedtaget en ny spillelov, der åbner dele af det finske spillemarked for konkurrence. Betting, online spilleautomater og casino samt online pengebingo kan fremover tilbydes med licens, mens Veikkaus beholder monopolet på en række andre spil. Her gennemgår vi loven, tidsplanen og sammenligner med det danske system.

Pen og København
Foto: MonicaVolpin / Pixabay
Indhold i teksten

Finlands nye spillelov – det grundlæggende

Finland har besluttet at åbne dele af sit spillemarked for licenseret konkurrence. Den nye spillelov blev vedtaget af parlamentet den 16. december 2025 og godkendt af præsidenten den 16. januar 2026. Det markerer et brud med den hidtidige ordning, hvor det statslige spilleselskab Veikkaus har haft monopol på stort set alle spil om penge i landet.

Åbningen er dog kun delvis. De spil, der omfattes af den nye licensordning, er:

  • Betting
  • Online spilleautomater og online casino
  • Online pengebingo

Alt andet – herunder lotterispil, skrabelodder og fysiske spilleautomater – forbliver under Veikkaus' monopol. Det er altså ikke et generelt ophævelse af monopolet, men en målrettet liberalisering af netop de online spilformer, hvor udenlandske, ulicenserede tilbud har været sværest at holde ude af markedet.

Tidsplanen frem mod 1. juli 2027

Liberaliseringen sker i etaper, og der er en klar rækkefølge i tidsplanen:

  • 16. december 2025: Parlamentet vedtager den nye spillelov.
  • 16. januar 2026: Præsidenten godkender loven.
  • 1. marts 2026: Det bliver muligt at søge licens hos Finlands Nationalpolitiboard.
  • 1. juli 2027: Licenserede tjenester må begynde at tilbyde spil, og en ny finsk tilsynsmyndighed overtager licensering og tilsyn.

Indtil udgangen af juni 2027 har Veikkaus fortsat fuldt monopol på alle spil i Finland. Først fra og med 1. juli 2027 kan licenserede operatører gå i luften – samtidig med at den nye tilsynsmyndighed træder i kraft.

For operatører, der overvejer at søge licens, betyder tidsplanen, at der er knap halvandet år mellem åbningen for ansøgninger og markedets åbning. Man bør dog være opmærksom på, at selve licenskravene – fx til ansvarligt spil, forbrugerbeskyttelse og hvidvaskning – ikke er beskrevet i den tilgængelige kilde, og at Finlands lovgivning i øvrigt ikke er sammenlignet med de danske regler i detaljer her.

Veikkaus' monopol består på centralområder

Selv efter liberaliseringen fastholder Veikkaus monopolet på:

  • Lotterispil
  • Skrabelodder
  • Fysiske spilleautomater og casino-spil

Desuden beholder Veikkaus sit fulde monopol frem til udgangen af juni 2027. Det betyder, at der i en overgangsfase eksisterer en dualistisk struktur: Veikkaus fortsætter med sine spil, mens licensansøgningerne behandles, og først når markedet åbner, får private operatører lov at konkurrere på betting og online casino.

Modellen ligner på ét punkt den danske: Når liberaliseringen er gennemført, vil Finland have både et monopolområde og et licensområde. I Danmark er det Danske Lotteri Spil, der har monopol på lotteri, mens spil som betting og online casino tilbydes under licens fra Spillemyndigheden.

Sammenligning med det danske system

Den finske reform minder på flere punkter om den danske spillelovs ordning, der har været i kraft siden 2012, hvor det danske marked blev delvist liberaliseret efter mange år under monopol.

I Danmark kræver udbydelse af spil en tilladelse efter spillelovens § 3. Licenser gives bl.a. til betting (§ 11) og online casino (§ 18), og de løber normalt op til fem år ad gangen. Spillemyndigheden – en styrelse under Skatte- og Vækstministeriet – udsteder licenserne og fører tilsyn med operatørerne.

Formålet med den danske spillelov fremgår af § 1 og er bl.a. at holde spilleforbruget på et mådeholdent niveau, beskytte unge og sårbare personer mod udnyttelse og spilafhængighed, samt at sikre, at spil tilbydes retfærdigt, ansvarligt og gennemsigtigt. Det finske regeringsmeddelelse omtaler ikke tilsvarende målformuleringer, men det er typisk for en licensordning, at operatørerne pålægges krav om ansvarligt spil og forbrugerbeskyttelse.

En væsentlig forskel er tilsynsstrukturen: I Danmark har Spillemyndigheden siden 2013 været en selvstændig styrelse, mens Finland først etablerer sin nye tilsynsmyndighed samtidig med markedets åbning den 1. juli 2027. I Finland skal ansøgninger indledningsvist indsendes til Nationalpolitiboardet, ikke til en dedikeret spillemyndighed.

Hvad kilderne ikke siger

Der er en række centrale spørgsmål, som den tilgængelige kildemateriale ikke besvarer. Det er vigtigt at være opmærksom på, så man ikke drager konklusioner ud over det dokumenterede:

  • Aldersgrænser: Der oplyses intet om minimumsalder for licenserede spil i Finland. Til sammenligning er grænsen i Danmark 18 år for de fleste spil (§ 34 i spilleloven), mens almennyttige lotterier og visse landbaserede lotterier må tage imod indsatser fra 16-årige.
  • Skat og afgifter: Kilden omtaler ikke, om gevinster fra licenserede operatører er skattefrie, eller hvilke afgifter operatørerne skal betale. I Danmark er gevinster fra licenserede operatører skattefrie for spilleren, fordi operatøren betaler en afgift på 28 % af sin fortjeneste.
  • Indbetalingsgrænser og selvudelukkelse: Der er ingen oplysninger om, hvorvidt Finland indfører obligatoriske indbetalingsgrænser eller et nationalt selvudelukkelsesregister som det danske ROFUS.
  • Marketingregler: Kilden beskriver ikke regler for reklame for spil. I Danmark er markedsføring reguleret i spillelovens § 36, bl.a. med krav om, at spil skal fremstilles som underholdning, og at reklamer ikke må henvende sig til personer under 18 år.
  • Licenskrav i detaljer: Hvilke vilkår operatører skal opfylde for at få licens, og hvordan tilsynet konkret udøves, fremgår ikke.

Nordisk Casinonyt følger den finske proces frem mod markedets åbning og opdaterer guiden, når der foreligger flere dokumenterede oplysninger fra finske myndigheder. Formålet med sammenligningen er at give et overblik over, hvordan de nordiske lande regulerer spil om penge – med udgangspunkt i kilder fra landenes egne myndigheder.

Kilder

Del via e-mail

Har du fundet en fejl i teksten? Læs, hvordan vi håndterer rettelser.